Advent og jul i Bredballe Kirke

Koncerter og gudstjenester

Juleaften

24. december sprænger vi rammerne for vores lille kirke. Der er knap 150 siddepladser, men til nogle af dagens gudstjenester vil vi være mere end 250 i kirken. Så man kan godt risikere at gå forgæves. Måske bliver man nødt til at vente en time, før man bliver lukket ind. Vi begynder kl. 10.00, og derefter der gudstjeneste hver hele time til og med kl. 16.00. Gudstjenesterne veksler mellem familiegudstjenester og mere almindelige gudstjenester, og der er tre præster, som skiftes til at holde dem.

Juleaften rundes af med en midnatsgudstjeneste, der begynder kl. 23.15. Det er en stille gudstjeneste med mange levende lys og en helt anden dyb stemning end om eftermiddagen. Ved midnat bliver gudstjenesten afbrudt et par minutter, mens der bliver slået bedeslag med kirkeklokken. Salmesangen ledsages af en tværfløjte og en fagot.

Velkommen til julens gudstjenester.

Koncerter

Søndag den 17. december kl.16.

Julekoncert 

Traditionen tro er det med Bredballe kirkes Pigekor – Bredballe kirkes Børnekor – Susanne Bechmann, fløjte – Marie Magni, cello og Kim Skov. Også i år vil man kunne høre en vifte af julens kendte og elskede salmer arrangeret for fløjte – cello – kor og klaver af Kim Skov. Der er gratis adgang.

   

 

 

 



Søndag den 17. december kl.16.[mere]


Ingen begivenheder fundet.

Dagens ord